Hvidvaskloven i dagligdagen – hvor går det galt?
  • ms43606

Hvidvaskloven i dagligdagen – hvor går det galt?


Igennem de senere år har historier om virksomheder, der har overtrådt hvidvaskloven, præget forsiderne i medierne. Enkelte tilfælde har endog forårsaget politisk handling på ministerniveau med deltagelse af stort set alle politiske partier i Folketinget.


Overskrifterne spænder lige fra Syrienskrigere, der kort før afrejse optager SMS-lån og over til vekselkontorer, der modtager udbytte primært fra narkokriminalitet og så endelig landets største banker eller deres datterselskaber. Men der kan også være tale om revisionskontorer, leasingselskaber eller bilforretninger, som ikke har implementeret loven korrekt eller på grund af manglende kendskab har overtrådt den.


Sanktionerne for overtrædelse af loven spænder lige fra påtaler og over til bøder i millionklassen samt langvarige fængselsstraffe.

En analyse af 150 inspektioner gennemført af Erhvervsstyrelsens hvidvaskkontor i 2015 viser at der er fejl hos 90% af virksomhederne. Fejl, som oftest leder til påtaler, men hvor 10% fører til en egentlig politianmeldelse.

Hvidvaskloven i sig selv er meget klar med hensyn til hvorvidt virksomhederne er omfattet, så man kan med god grund spørge sig selv hvorfor det så ofte giver anledning til problemer med at overholde loven.


Årsagerne kan formentligt deles op i tre grupper:

- Manglende kendskab til loven

- Utilstrækkelig/manglende udarbejdelse af risikovurderinger, procedurer og medarbejderuddannelse

- Utilstrækkelig implementering i virksomhedernes organisationer

Selv om en lang række af virksomhederne oplistet i bilag 1 allerede er optaget i finanstilsynets hvidvaskregister, så er der også stadig en stor gruppe, som simplethen ikke ved at det er tilfældet. Så sent som i sommeren 2017 fik eksempelvis IBM i Danmark en bøde på 800.000 kr. for manglende registrering – man havde simpelthen overset lovkravet.


Endvidere er der visse andre virksomheder, der skal lade sig registrere i Erhvervsstyrelsens hvidvaskregister. De er nævnt i lovens §3 og det handler her typisk om kontorhoteller.

Endeligt er der eksterne bogholdere. Disse er specifikt nævnt i hvidvasklovens §1 pkt. 17

Selv om virksomhederne er omfattet af loven og skal gennemføre de samme procedurer for imødegåelse af hvidvask og terrorfinansiering skal de ikke lade sig særskilt registrere.

Når det gælder manglende eller utilstrækkelige procedurer, så er virkeligheden nok den, at det i realiteten ikke er muligt at overholde pligterne som krævet i hvidvaskloven uden at man implementerer en digitalløsning – eksempelvis som Digital AML. Bagrunden for dette kan opsummeres til 4 hovedpunkter:


- Loven kræver indsamling af en del dokumentation og kun digital arkivering kan sikre en administrativ og økonomisk optimal implementering

- Selv om loven er logisk og entydig som sådan, er der ikke et naturligt flow der vejleder om pligterne. Ofte skal der checkes op flere steder i loven i den enkelte rådgivnings/transaktionssituation. I en digitalløsning er dette entydigt fastlagt og sikrer at et eller flere krav ikke overses.

- Beregning af ejer strukturer samt beskrivelse af reelle ejer kan kræve store tidsmæssige ressourcer til opslag i CVR-registeret mv. En digital løsning trækker oplysningerne i CVR og beregner ejerandelene.

- Lovens krav om løbende overvågning af kundeforholdet – eksempelvis ændringer i ejer/ledelsesforhold kræver i praksis automatisk træk på disse data i CVR registeret. Og parallelt skal der checkes op imod international sanktionslister, landevurderinger og terrorlister.


De fleste virksomhedsledere genkender situationer, hvor der med de bedste intentioner er udarbejdet procedurer for hvorledes virksomheden håndterer specifikke kundeforhold.

Realiteten er da ofte at procedurer ofte ikke følges – helt eller delvist. Dette kan bunde i uhensigtsmæssige procedurer, men også at manglende overholdelse kan lette hverdagen for den enkelte medarbejder, som bøjer reglerne. Det er derfor vigtigt for virksomhederne at implementere den fornødne compliance kultur med hensyn til overholdelse af hvidvaskloven.


Netop sagerne fra de største banker i både Danmark og udlandet vidner om denne problemstilling. Ingen kan være i tvivl om at der i disse banker både er kendskab til hvidvaskloven men også juridiske kompetencer til at udvikle de nødvendige risikovurderinger, procedurer og medarbejderuddannelse. Når det alligevel går galt må det tilskrives utiltrækkeligt ledelsesmæssigt fokus.



28 visninger

©2017 DigitalAML.com

Kvæsthusgade 5c, 4. sal,  DK1251 København K

Tlf.: 70205252

CVR: 38872311

  • LinkedIn - sorte cirkel
  • Twitter - Black Circle
  • YouTube - Black Circle