PEP og Korruption

©2017 DigitalAML.com

Kvæsthusgade 5c, 4. sal,  DK1251 København K

Tlf.: 70205252

CVR: 38872311

  • LinkedIn - sorte cirkel
  • Twitter - Black Circle
  • YouTube - Black Circle
  • ms43606

PEP og Korruption


I Danmark har vi et af verdens mindst korrupte samfund. Uanset hvem der udarbejder undersøgelser på området ligger Danmark sammen med vore nordiske nabolande altid mellem de 5 højest placerede nationer.


Sådan skal det blive ved med at være for korruption er nedbrydende for ethvert samfund. Der er derfor god grund til at samfundet har ekstra fokus på de personer, som forvalter magt, indflydelse og økonomiske ressourcer på vegne af hele samfundsfællesskabet. Og det gælder ikke kun personen selv, men også dennes forretningsforbindelser samt nærmeste i form af ægtefælle/samlever, børn mv. I hele EU sammensætter myndighederne derfor ud fra ens retningslinjer fastligt i hvidvaskloven lister med disse personer. Listerne er naturligvis offentligt tilgængelige.


Det kan synes at en PEP-liste er at skyde langt over målet i Danmark. Og det er det måske også. Men omvendt vil vi jo også gerne bibeholde vores position på ranglisten. Og realiteterne er at vi skal ikke langt syd for vores grænse før korruption er et problem. Korruption medvirker til at skabe politisk ustabilitet for demokratier, hæmmer udviklingen i hele EU og betyder en ineffektiv anvendelse af vore fælles midler til fælles projekter. Så korruption i et andet EU land påvirker dermed indirekte Danmark. Og da loven er fælles for alle gælder den naturligvis også for Danmark.


I Danmark er knap 900 personer optaget på listen. Det er naturligvis alle folketingsmedlemmer og ministre samt et antal højtstående embedsmænd og ledelse/bestyrelse i statsejede virksomheder mv.

Listen udarbejdes og vedligeholdes af Finanstilsynet.


PEP-listerne udspringer af den reviderede hvidvasklov, som trådte i kraft ultimo juni 2017. Enkelte personer har i medierne udtrykt utilfredshed med at være på listen og anså det dels for at afspejle manglende tilllid til dem, men også at det er urimelig overvågning af eksempelvis politisk arbejde.


Det har naturligvis aldrig været hensigten med loven at så tvivl om disse personers hæderlighed og dømmekraft. Eller overvåge deres politiske aktiviteter ud fra et kontrolmotiv.

Når det gælder politisk aktivitet er det udelukkende personer på så højt niveau, at de allerede vil være profilerede gennem medierne mv. Deres politiske holdninger og aktiviteter vil derfor allerede være kendte i offentligheden.


Med hensyn til højtstående embedsmænd, bestyrelsesmedlemmer mv., så må man blot sige at det er noget der følger med jobbet. Og ved fremtidig udnævnelse vil man jo være klar over at det følger med at komme på PEP-listen.


Men de omfattede personer bør jo også vælge en synsvinkel der bygger på at de er så betydende i samfundet, at de har en magt og indflydelse, der rækker langt længere end resten af samfundets borgere. Og det forhold at de er på listen beskytter dem i realiteten imod at andre forsøger at påvirke deres handlinger gennem korruption – simpelthen fordi risikoen for at forholdet bliver opdaget er forhøj.


Virksomheder omfattet af hvidvaskloven har pligt til at undersøge, om der er politisk eksponerede personer (PEP) som enten er begunstigede i forbindelse med en transaktion /rådgivningsydelse og/eller har kontrollerende indflydelse. Den kontrollerende indflydelse vil sædvanligvis være gennem en ejerandel på 25% eller mere, men kan også bestå i retten til f.eks. at udpege personer til virksomhedens ledelse.


Såfremt der er en PEP relateret til transaktionen/rådgivningen har virksomheden en skærpet opmærksomhedspligt. Ud fra en risikobaseret tilgang skal virksomhedens hvidvaskansvarlige derfor beslutte om der skal foretages yderligere undersøgelser.

4 visninger